Stress? Tag din nu sammen!

Ligesom stress, er det svært at forklare hvor ondt det gør at få fjernet en visdomstand? Eller at have underlivsbetændelse? Det gør jo VILDT ondt, men prøv lige at forklare det til en, der aldrig selv har prøvet det. De vil da aldrig kunne forstå det, førend de selv har prøvet det.

Engang for længe siden, inden jeg selv første gang fik underlivsbetændelse, fik min veninde det. Hun fortalte, hvor smertefuldt det var.
“Ah ja, hvor slemt kan det være”, tænkte jeg. Men jeg sagde det ikke og viste selvfølgelig forståelse. Det var bare ikke helt ægte for jeg kendte jo ikke til problemet!

Jeg har selv været nede med stress. Og nu jeg ved hvad der skal til for at komme fri af stressen. Det er noget af det værste jeg har oplevet. At blive ramt af stress for ”Jeg er jo ikke sådan én, der får stress”.

Jeg er en gazelle! Jeg elsker fart og har tusindvis af bolde i luften. Det fedeste er at få det hele til at gå op i en højere enhed – at det hele lykkedes. Findes der noget federe? Alle er glade omkring én – det er da succesfuldt 😊? Og giver vildt meget adrenalin – et sus! Jeg kan stadig leve sådan, så jeg er jo stadig den samme. MEN nu har jeg lært at mærke efter og være langt mere bevidst om min gøren og laden. Vurdere hvad der er vigtigt i mit liv i øjeblikket og mærke efter. Mine værdier er prioriteret og det gør det meget nemmere at tage beslutninger. Og faktisk sparer jeg tid, for nu skal jeg ikke længere gå og være i tvivl. For når vi er i tvivl, bruger vi unødig meget spildtid.

 

 

Jeg ser dig, hører dig og kender din sti

Tilbage i september 2017 ændrede mit liv sig temmelig drastisk 🙁! Jeg skulle til Jylland og holde foredrag i 3 dage – 3 forskellige steder og jeg elsker at holde foredrag. MEN min krop talte sit tydelige sprog – et sprog jeg ikke var særlig god til. 

Jeg havde ignoreret mit kropssprog i lang tid og slet ikke fået lyttet. Men nu tog det fuldt og helt overtag. Jeg kunne nærmest ikke bevæge mig 😳 Min vejrtrækning var overfladisk – det trykkede for mit bryst.

Husker at jeg blev vildt frustreret, irriteret og kunne pludselig ingenting huske – jeg kunne bare ikke komme ud ad døren. Jeg kunne ikke komme på job og rejse til Jylland – det var aldrig sket før. Uanset hvor syg jeg har været, har jeg altid kunne manne mig op til at holde foredrag. Med lidt smertestillende indenbords. Faktisk var jeg meget sjældent syg, så det her var mærkeligt og voldsomt uforståeligt at stå i denne situation. Hvor hovedet sagde en ting og kroppen det helt modsatte. 

I mit elskede job gennem 24 år i København, var der altid fuld fart på. Jeg var så privilegeret, at jeg selv planlagde og tilrettelagde mine opgaver. Desværre fik jeg en ny chef, som pludselig ville ind over det hele. Stillede spørgsmål til alt og ville ændre alt.

Det ændrede mit arbejdsliv radikalt. Arbejdsglæden forsvandt og jeg fik mere og mere travlt – og det gav mig STRESS

 

Stressekspert

Dagen i september 2017 var blot et wake-up-call og jeg blev tvunget til at gøre noget andet. Jeg kunne ganske enkelt ikke komme på job, så det gav sig selv. Jeg var mere død end levende i de næste mange dage og vidste hverken ud eller ind. Og jeg blev sygemeldt pga. arbejdsrelateret stress!

Jeg blev hurtig klar over, at der skulle til at ske noget nyt i mit arbejdsliv! Det kunne ikke fortsætte på den her måde. En stresspsykolog gjorde det tydeligt, at det ikke var mine arbejdsvilkår eller chefer jeg kunne ændre på. Det var mig, der måtte ændre ting i mit liv. 

Det blev tydeligt, at det var en for høj pris at betale. For hvad? For at få nogle materielle ting i mit liv. Jeg gik for meget på kompromis eller sagt på en anden måde…Jeg lukkede øjnene for det, der ikke var godt for mig. Kender du til det? 

Nu ved jeg i hvert fald, at der desværre er rigtig mange, der bruger den samme strategi 🙁 Og den holder ikke og kan i sidste ende ødelægge dig og dem omkring dig!

 

Jobbet blev kvittet uden at vide hvad der skulle ske. Her blev det ekstra tydeligt for mig hvilken indflydelse pengene havde på rigtig mange dele af mit liv. Og med skræk og frygt havde jeg alligevel valgt at kvitte mit job.

Jeg havde jo tjent temmelig godt og hvad skulle jeg efter jobbet blev kvittet? Kunne jeg igen finde arbejdsglæde i et andet job og tjene nok til den levestandard jeg havde nu? Jeg vidste godt min økonomi ville ændre sig voldsomt meget. For jeg havde jo tjent godt, så min indtægt ville helt sikkert falde meget. 

 

Pengementor Uddannelsen

Jeg blev nysgerrig på, om vores penge kunne bruges anderledes og give os mere værdi. Så da jeg hørte om Pengementor Uddannelsen var der ingen tvivl – DET skulle jeg lærer. Og jeg fik et helt nyt syn på vores penge og økonomi. Jeg blev overrasket over HVOR STOR betydning vores følelser og overbevisninger har for vores syn på vores økonomi og pengeforbrug.

Det gode er at vi kan ændre det som vi vil. Egentlig meget banalt, det kræver blot MOD til at arbejde med det, samt en plan for at det kan lykkedes! Så det er dig selv der styrer dine penge og ikke omvendt.

Havde jeg vist hvor stor betydning min økonomi havde for mine valg i livet. Havde jeg længe før mit stressnedbrud stoppet op og prioriteret anderledes. Og dermed undgået min stressperiode. Det er helt vanvittigt, hvor styret vi er af vores penge.

Der er ingen tvivl om, at penge og økonomi er med til at skabe stress. Både på det bevidste plan og endnu mere på det ubevidste plan. 

 

Stressekspert med speciale i stress og mental sundhed

Pengementor uddannelsen gjorde mig endnu mere nysgerrig på alt det her med stress. Og jeg vidste hvor invaliderende det er for os hver især at få stress. Sådan behøver det ikke at være.
Jeg VIL gøre en forskel for andre mennesker. Så I 2019 tog jeg uddannelsen som Stressekspert med speciale i stress & mentalsundhed samt Psykisk Førstehjælp. 

Som Stressekspert er det nu blevet endnu mere simpelt. Med brugbare værktøjer, at styrer mennesker ud af stressen. Som Psykisk Førstehjælper har jeg fået de redskaber, der skal til at visitere til andre behandlere. Hvis det skulle blive nødvendigt.

Det har altid været en stor interesse for mig at arbejde med selvudvikling. Både for mig selv og for dem omkring mig.
Tilbage i 2011 tog jeg en NLP Practitioner/Coach, som virkelig åbnede op for en helt ny verden. Både for mit eget liv, mit livssyn og interessen for at give denne viden videre til andre mennesker.
Som lidt ekstra krydderi til mine uddannelser, er jeg blevet certificeret i Enneagrammet og blevet undervist i De 5 kærlighedssprog.

 

Mit ønske er at hjælpe flere mennesker

Alle mine uddannelser har givet mig rigtig stor værdi. Men mest af alt har min livserfaring, mine egne oplevelser på egen krop og udfordringer givet mig uvurderlige værktøjer. Værktøjer til at kunne guide og hjælpe andre mennesker til at komme videre i deres liv. Uanset hvilke udfordringer og ønsker de måtte have for deres liv!

Det har altid været meget vigtigt for mig at kunne formidle og forklare på ”dansk” både let og svært stof.

Og det meste af mit arbejdsliv har jeg undervist, vejledt, rådgivet mennesker. Og så har jeg været meget privilegeret med at kunne planlægge og selv vælge mange af mine arbejdsopgaver. Så da mit arbejdsliv skulle slutte stod det soleklart, at jeg NU skulle jeg være selvstændig.
Hjælpe andre med alt den viden jeg har tilegnet mig.

Mit ønske er at hjælpe flere mennesker til at blive endnu mere bevidste om deres eget liv. Så de nemmere kan få og leve i BALANCE og HARMONI.
Det gør jeg som coach, mentor og foredragsholder – hver form har sit privilegie og jeg nyder dem alle.

 

Lyder det som noget for dig eller er du bare nysgerrig, så læs mere om Vallø Stressmentorforløb her

 

Glæder mig til vores fremtidige samarbejde!

Eller kontakt mig på

Telefon: +45 61 55 35 85

E-mail: tina@vallovalor.dk

Få guldkorn med posten