“Jeg ser dig, hører dig og kender din sti”

TID er meget kostbar!

Den forsvinder ofte og vi mangler den altid. TIDEN kan vi ikke styre. Det VI KAN STYRER er:
  • Værdier i livet, som betyder noget.
  • Overblikket over egne prioriteringer.
  • Bevidstheden om, hvad der er vigtigt.
  • Pengeforbruget – samt forholdet til penge.
At bidrage til at få skabt overblik og bevidsthed – er MIN FORCE! Min store passion er at guide og hjælpe mennesker, som SIDDER FAST I LIVET. For jeg ved at det er muligt for ALLE at opnå:
  • Større bevidsthed på dem selv – skabe handlefrihed i eget liv.
  • Blive fri for stress – få bugt med stressen og undgå den i fremtiden.
  • Højere selvværd – hvile mere i sig selv og undgå tvivl fremover
  • En styrket økonomi – ØKONOMISK FRIHED
Når du bliver styrket på disse punkter, er det muligt at komme videre i livet med langt større livsglæde og harmoni. Og så er det ingen sag for mig, at give MOD og GLÆDE så du kan forfølge netop DIN DRØM.
Profilbillede Tina Vallø

Lad mig hjælpe dig!

Jeg hedder Tina Vallø og er:

  • Fordragsholder (mindst 20 foredrag årligt siden 2001)
  • NLP Practitioner/Coach (2011)
  • Certificeret i Enneagrammet (2013)
  • Undervist i de 5 kærligheds sprog (2014)
  • Certificeret Pengementor (2018)
  • Certificeret Psykisk Førstehjælper (2019)
  • Certificeret Stressekspert med speciale i stress og mentalsundhed (jan 2020)

Tjek mit tidligere professionelle liv på LinkedIn

Himmel en sommeraften i Hvalsø

Mit liv fik pludselig en ny dimension

I starten af 2016 mødte jeg manden i mit liv, og det betød at mine tvillingepiger og jeg flyttede fra København og på landet – til Hvalsø. Pludselig fik mit liv en ny dimension, hvor mange af mine værdier ændrede sig. Fra at have levet et luksusliv i København med fuld blæs på karrieren, cafebesøg og kulturelle oplevelser, er mit liv blevet anderledes med mine nye prioriteter. 

Derfor måtte jeg kigge på min økonomi og hvordan jeg brugte min tid. Og hvis det skulle gå op i en højere enhed, måtte jeg vælge anderledes og ændre flere ting i mit liv. Valget med at flytte var taget, det næste blev at se på, hvordan jeg brugte min tid og mine penge.

“Jeg gik i stå, min krop sagde stop og jeg kunne ikke komme på job”

Ændrede mit arbejdsliv radikalt

Med mit elskede job gennem 24 år i København, hvor der altid var fuld fart på var jeg så privilegeret, at jeg selv planlagde og tilrettelagde mine opgaver. Desværre fik jeg en ny chef, som pludselig ville ind over det hele og stillede spørgsmål til alt og ville ændre alt.

Det ændrede mit arbejdsliv radikalt, arbejdsglæden forsvandt og jeg fik mere og mere travlt og det endte med at jeg fik STRESS. En dag midt september 2017 gik jeg i stå eller rettere sagt, så sagde min krop stop og jeg kunne ikke komme på job. Mit hoved forstod det ikke helt, men min krop talte sit tydelige sprog – med hjertebanken, spændinger, trykken for brystet, overfladisk åndedræt plus alle de andre symptomer, som jeg helt havde overhørt, nedsat præsentationsevne, svigtende hukommelse, indlæringsbesvær, frustration og irritation over små ting.

Jeg blev sygemeldt og blev hurtig klar over, at der skulle til at ske noget nyt i mit arbejdsliv, så jobbet blev kvittet uden at vide hvad der skulle ske.

Mødebord med en hånd der holder en kuglepen. Mapper, kaffe og computer står på bordet
Penge i bunker og syltetøjsglas med spire på toppen

Nyt syn på penge og økonomi

En ting var sikker, min økonomi ville ændre sig voldsomt meget for jeg havde jo tjent temmelig godt, så min indtægt ville falde meget.

Jeg blev nysgerrig på, om vores penge kunne bruges anderledes og give os mere værdi. Så da jeg hørte om Pengementor Uddannelsen var der ingen tvivl – det skulle jeg lærer. Jeg har fået et helt nyt syn på vores penge og økonomi og overrasket over hvor stor betydning vores følelser og overbevisninger har på vores syn på vores økonomi og pengeforbrug.

Det gode er at vi kan ændre det som vi vil – egentlig meget banalt, det kræver blot MOD at arbejde med det samt en plan for at det kan lykkedes! Så det er dig selv der styrer dine penge og ikke omvendt.

Et helt ny verden åbnede sig

Det har altid været en stor interesse for mig at arbejde med selvudvikling både for mig selv og for dem omkring mig og tilbage i 2011 tog jeg en NLP Practitioner/Coach, som virkelig åbnede op for en helt ny verden for både mit eget liv, mit livssyn og interessen for at give denne viden videre til andre mennesker.
Som lidt ekstra krydderi til mine uddannelser, er jeg blevet certificeret i Enneagrammet og blevet undervist i De 5 kærlighedssprog.

I 2019 tog jeg uddannelsen som Stressekspert med speciale i stress & mentalsundhed samt Psykisk Førstehjælp. Som Stressekspert er det nu blevet meget simpelt, med brugbare værktøjer, at styrer mennesker ud af stressen og som Psykisk Førstehjælper har jeg fået de redskaber, der skal til at visitere til andre behandlere – hvis det skulle blive nødvendigt.

trætrappe op af en strand
Tina Vallø Gangbro ved vandet

Mit ønske er at hjælpe flere mennesker

Alle mine uddannelser har givet mig rigtig stor værdi, men mest af alt har min livserfaring, mine egne oplevelser på egen krop og udfordringer givet mig muligheden for at kunne guide og hjælpe andre mennesker til at komme videre i deres liv – uanset hvilke udfordringer og ønsker de måtte have for deres liv!

Det har altid været meget vigtigt for mig at kunne formidle og forklare på ”dansk” både let og svært stof.

Og det meste af mit arbejdsliv har jeg undervist, vejledt, rådgivet mennesker og så har jeg været meget privilegeret med at kunne planlægge og vælge mange af mine arbejdsopgaver. Så da mit arbejdsliv skulle slutte stod det soleklart, at jeg NU skulle jeg være selvstændig og hjælpe andre med alt den viden jeg har tilegnet mig.

Mit ønske er, at kunne hjælpe flere mennesker, bliver endnu mere bevidste om deres eget liv på alle leder og kanter. Så de nemmere kan få BALANCE og HARMONI i deres liv. Det gør jeg som, coach, mentor og foredragsholder – hver form har sit privilegie og jeg nyder dem alle.

 

Glæder mig til vores fremtidige samarbejde!

ValløValør Logo sort/hvid

Kontakt mig på

Telefon: +45 61 55 35 85

E-mail: tina@vallovalor.dk

eller book en tid til en snak her

Få guldkorn med posten